Torsdag d. 18.-10.
Vi er nu landet på en lille hyggelig campingplads hel ude ved kysten - Newell - , hvor der er direkte udsigt til The Great Coral See.
I dag har vi været på en lille udflugt til Dainntree National Park, hvor vi besøgte Mossman George. MG er en kløft der er omgivet af tropisk regnskov. Her gik vi en tur på et par timer, hvor vi bl.a. passerede en hængebro, hvor der var ca. 30 m ned til floden, studerede diverse opslag om regnskovens plante og dyreliv. Turen sluttede med en iskold dukkert i floden. Et betagende og smukt område.
På turen tilbage passerede vi adskillige sukkerrørsmarker, hvor de var i gang med at høste.
Fredag d. 21.-10.
Saa kom dagen - den store dag, hvor vi skulle snorkle paa revet. Vejret var ikke det bedste - overskyet og 15- 20 knob.
Alligevel var vi taendte.
Vi indtog soesygetabletterne efter forskrifterne og gik ombord paa Elypso kl. 8.30. Vi var 28 gaester ombord - alle snorklere. Den foerste 1,5 time sejlede vi ud til revet. Det gyngede, mvi klarede den.
Vi blev udstyret med vaaddragt, svoemmefoedder og snorkel. Jeg tog imod tilbuddet om at have en instruktoer i naerheden.
Wauv .... Hvilken verden der aabnede sig. Det skal ses, det kan ikke beskrives. taenk at alle disse koraler er kolonier af bittesmaa dyr. Verdens stoerste koralrev straekker sig 2000 km parallel med Australiens Oestkyst.
Et boom af farver. Ikke mindst fiskene var farvestraalende. Efter den foerste times dyk skulle vi sejle lidt foer vi skulle i vandet igen. Jeg skulle lige have pille nr. 2 og saa braekkede jeg mig ud over det hele. Pu ha!!
JC var i vandet igen, jeg sundede mig. Efter en time kom han forfrossen op med julelys i oejnene.
Frokost. Ingen appetit. Videre til sidste dyk. JC var i vandet igen. Her var det isaer de store fisk som facinerede.
De 1,5 times sejlads tilbage foregik liggende. Det var rart at faa fast bund under foedderne.
Herfra koerte vi videre mod Atherhorn Tableland lidt oppe i bjergene. Lige foer det blev moerkt koerte vi ind paa en campsite i Walkamin midt ude paa boehlandet. Koekkenet/opholdsstuen lignede et aabent maskinhus. Her var en rigtig hyggelig stemning med oel, vin og dartspil. Folk var aabne og snaksalige og inden vi fik set os om, havde vi indtegnet naeste dags rute rundt i omraadet. Vi var virkelig kommet paa landet.
20. - 10.
Vi tog afsted - ruten var lagt. I Atherhorn gjorde vi holdt ved Crystal Caves, hvor der var en samling af krystaller fra hele verden samlet af en enkelt person. Vi saa bl.a. verdens stoerste ametyst. Videre til The Crater. Et kaempe krater, som er opstaaet ved vulkansk aktivitet. Vi vandrede lidt i de smukke omgivelser.
Herfra videre til et udsigtspunkt, hvor vi fik et smukt view ud over hoejlandet. Naeste maal var Curtain Fig Tree. En snylteplante som gror paa toppen af andre traer og saetter roedder ned i jorden. Tilsidst draeber den moderplanten og fortsaetter med at gro. En facinerende og skulpturel plante.
Sidste stop var Lake Barrine, hvor vi tog en dukkert i det krystalklare vand. Soen blev skabt for ca. 17000 aar siden, da en vulkan gik i udbrud. Den efterlod et krater med en gennemsnitlig vanddybde paa 68 m. Ingen tilloeb ud over regnvand.
Vi sluttede eftermiddagen af med en vandretur rundt om soen. Vi overnattede paa Lake Eacham Turist Park.
21.-10.
Vores maal var Lake Tinaroo. En kunstig opbygget soe, som tjener som vandresevoir til baade kraftvaerk, overrisling af landbrugsomraader og rekreative formaal. Soen laa i Danbulla National Park. Her kraevede det en speciel tilladelse fra Queensland Park and Vild Life Service for at overnatte. Det tog lidt tid (forgik over telefonen), men det var billigt - 10$. Det sidste stykke ud til Kauri Creek koerte vi paa en jordvej.
En charmerende plads lige ned til soen. Pladsen blev isaer benyttet af australske familier med boern. Her var virkelig fred og idyl. Eneste facilitet var toilet, vand og baalplads.
Om eftermiddagen gik vi en 6 km lang tur langs kanten af Kauri Creek. Turen tog ca. 2 timer og var klacificeret til traenede og erfarne vandrere. Jeg fik det bedre da jeg kom tilbage og laeste beskrivelsen.
22.-10.
Efter en rolig nat gik turen til Townsville. En tur paa 400 km.
Da det er hovedfaerdselsaaren paa oestkysten havde vi forventet en motorvej, men det lignede mere en dansk landevej. I Townsville fandt vi en campingplads i industrikvarteret i naerheden af lufthavnen.
23.-10.
Vi koerte fra morgenstunden en tur til Townsville centrum. Maalet var Reef HQ/Culturel Center.
Jeg havde et oenske om at studere revet under roligere forhold. Dette fik jeg til fulde opfyldt her. Man havde flyttet et stykke af revet ind i et kaempe akvarium. Verdens stoerste koralrevsakvarium, som rummer GBR's naturlige dyre og planteliv. Der rigtig mange frivillige til at fortaelle og levendegoere udstillingen. Vi var der i tre timer og det var ikke et minut for laenge.
Maettet af indtryk gik vi en tur langs strandpromenaden the Strand. Palmer, sand og masser vand, men ikke en eneste i vandet pga. af Stingers. Geleagtige dyr med lange braendende traade. Vi sluttede dagen af med at koere til toppen af Carsell Hill. et ca. 600 m's hoejt udkigspunkt. Vi moedte utrolig mange motionister. Hver morgen og aften brugte rigtig mange mennesker fra byen bjerget til en motionstur.
I morgen tager vi udfordringen op. Aftensmaden blev lavet i camping koekkenet. Her underholdt vi os med to hollandske piger.